Downhill og enduro – Alt om tøj og udstyr til hårde sends og store hits

Følgende emner venter på dig:

• MTB-gravity og dets specialdiscipliner
• Gravity & parkkørsel
• Hvilket MTB-udstyr kræves i bikeparken?
• Enduro- og downhill-tøj til MTB – smarte outfits til adrenalinjunkier
• Must-haves inden for downhill-tilbehør – hjelme, briller og ekstra stabile MTB-sko
• Enduro vs. downhill
  • Hvad kendetegner en enduro-cykel?
  • Hvad er en downhill-mountainbike?
• Enduro- og downhill-elcykel – så du ikke behøver en lift
• MTB-dele, der får dig til at køre endnu hårdere
  • Affjedring
  • Hjul
  • Dæk
  • Bremser
  • Cockpit

Mountainbikeryttere og cykelentusiaster taler ofte om gravity-MTB eller parkkørsel. Men hvad betyder disse begreber egentlig, og hvilke krav stiller de til din mountainbike og dit kommende MTB-udstyr? Vi besvarer disse og andre vigtige spørgsmål om enduro og downhill i det følgende.
Gravity mountainbiking betyder kørsel på stejlt terræn med forhindringer, der giver dig mulighed for at udfordre tyngdekraften og lette fra jorden.
Grundlæggende omfatter gravity mountainbiking følgende discipliner: enduro, downhill, freeride, park, 4X, dual. Til disse discipliner stilles der særlige krav til dit udstyr. Her finder du alt, hvad du har brug for til at opfylde dem.
Vi vil gerne præsentere dig for to meget populære discipliner og terræntyper.

En bikepark tilbyder menneskeskabte, downhill-orienterede ruter, som normalt er opdelt i 3 sværhedsgrader – blå = let, rød = middel, sort = svær. Banerne er ofte opdelt i følgende MTB-gravity-discipliner ud fra deres karakter: flowtrail, pumptrack, singletrail, 4X, slopestyle-bane, enduro, freeride eller park og downhill. Banerne, som også kaldes lines, er udstyret med varierende forhindringer:

Flowtrail = få, lette forhindringer... op til downhill = mange, krævende forhindringer

Forhindringerne kan som regel omgås via såkaldte chicken lines.
En stor fordel ved bikeparks er transporten til start med stolelifte, skilifte eller shuttlebusser. I de fleste tilfælde starter du fra en platform for hurtig acceleration. Undervejs er det ofte muligt at dreje ind på andre lines. Langs stierne er farlige stræk markeret og ekstra sikret.

Efter vores erfaring får du mest sjov ud af din parktur med en fuldt affjedret trail-cykel med lang vandring eller en downhill-MTB, og med lidt erfaring kan disse cykler klare stort set alle stier. Ejere af XC- og trail-hardtails får til gengæld mest ud af deres cykler på flow- og singletrails samt pumptracks. Hvis den bikepark, du besøger, har en slopestyle- eller dirt-line, har du brug for en speciel dirt jump-cykel.
Hvis du har været i en mountainbikepark før, ved du, hvad du skal gøre. Til opvarmning tager du flowtrailen eller pumptracken, og så er det tid til at prøve noget mere udfordrende.
En hjelm, der sidder godt, med overbevisende sikkerhedsfunktioner er et must.
Da der altid er en risiko for, at noget kan gå galt, når du udfordrer grænserne, og risikoen for skader øges ved spring og teknisk krævende passager, anbefaler vi ekstra beskyttelsesudstyr som knæ- og skinnebensbeskyttere, albuebeskyttere, en rygbeskytter, en protector-trøje eller -vest og, hvis det for alvor går løs, en neck-brace.
Mange bikeparks oplyser også på deres hjemmesider, hvilket beskyttelsesudstyr der kræves.
Downhill-ryttere, freeridere og til dels også enduro-mountainbikere bør bære en fullface-hjelm. Den giver ekstra hagebeskyttelse og passer ideelt sammen med briller.
Hvis du er fast gæst i bikeparken, bør du også have særligt robust MTB-fodtøj på. Specielle gravity-skomodeller er forstærket ved tå og hæl og giver bedre greb på flade pedaler.
For at fuldende dit MTB-downhill-udstyr anbefaler vi en lille cykelrygsæk med valgfrit hydreringssystem og indbygget rygbeskytter. Den bør have plads nok til en regnjakke, et lommeværktøj, en pumpe, en slange og lappegrej samt et par energibarer.
De forskellige banetyper stiller forskellige krav til din affjedringsopsætning. Derfor anbefaler vi også køb af downhill-tilbehør som en dæmperpumpe.
For at beskytte dit cockpit mod ridser fra liftbøjlen kan du vikle styrtape, et gammelt slangestykke eller lignende omkring det.

Stilen betyder noget: seje jerseys, lange ærmer og matchende handsker er lige så vigtige på stien som en hurtig cykel. De fleste gravity-jerseys har et afslappet snit, så der er plads nok til beskyttere og polstring.

Stilen betyder noget: Seje jerseys og langærmede trøjer samt matchende handsker, en sikker hjelm med mountainbikebriller eller goggles og selvfølgelig robuste sko er lige så vigtige på stien som en hurtig cykel. Rene gravity-jerseys har et ret afslappet snit, så der er plads nok til beskyttere under den langærmede trøje. De er som regel lavet af hurtigttørrende materialer, for vinden på nedkørslen kan blive ret kold. Enduroturister, der derimod tilbringer en hel dag eller flere dage i sadlen på udforskning af naturstier op og ned ad bakke, vælger ofte MTB-endurotøj som halvlynlås-trøjer med almindeligt snit eller ganske enkelt bomulds-T-shirts med seje print. Rygbeskyttere eller ligefrem protector-trøjer bruges typisk ikke. Når det gælder bukser til enduro og downhill, følger formen funktionen, og de funktionelle MTB-shorts og -bukser er skåret bredt de rigtige steder for komfort og bevægelsesfrihed. Det giver plads nok i sædet til for eksempel underbukser med sædepolstring eller protector-shorts, og knæbeskyttere kan også trækkes på indenunder uden problemer. MTB-bukser er som regel smallere ved læggene eller kan snøres sammen ligesom shortsene. På den måde flagrer intet på nedkørslen, og farlig fastklemning undgås. I bedste fald trykker eller gnaver intet på stien, og uanset vejret forbliver alt tørt både indeni og udenpå. Det er muligt takket være elastiske funktionsmaterialer (f.eks. med membran mod fugt og vind), ventilationssystemer f.eks. med meshindsatser, elastiske manchetter og flade eller forskudte sømme. For ekstra holdbarhed er sædeområdet og de indvendige lår ofte forstærket.

Downhill-ryttere foretrækker ofte lange MTB-bukser, der smalner tyndt af ved læggene, selv ved lidt højere temperaturer. Det holder antallet af hudafskrabninger fra utilsigtet kontakt med jorden på et minimum og øger ikke luftmodstanden unødigt. Enduro-mountainbikere bruger også Bermuda-shorts i varmt vejr for at beskytte knæ og lår mod solen, men også mod ru overflader som klippeflader. Når det gælder beskyttelsesudstyr, spiller langfingrede handsker også en vigtig rolle. Selv tyndere modeller beskytter mod rifter fra små grene og øger samtidig grebet på styr og bremsegreb. Men hvis du vil køre virkelig hårde stier, bør du vælge MTB-handsker med ekstra plastforstærkninger på håndryggen. De forhindrer ofte værre skader, selv ved sammenstød med grene og stenkanter.

For at fuldende dit perfekte gravity-outfit har du brug for det matchende downhill-tilbehør: en veltilpasset downhill-hjelm med briller og stabile MTB-sko. Når det gælder hovedbeskyttelse, er der stor variation blandt enduro-ryttere. Når stien og forholdene er mere moderate (f.eks. snævre sving, flade trin, sten på størrelse med et kattehoved), vælger mange ryttere endurogrej som en halvskal, der går længere ned i nakken og ved siderne, men stadig er godt ventileret. Foran er disse åbne hjelme udstyret med et længere, foldbart visir. Enduro-ryttere bruger stilfulde helramme-briller eller goggles afhængigt af deres præferencer. MTB-gravity-goggles er specielle enkeltlinsegoggles, der giver optimal beskyttelse mod støv, snavs, vandsprøjt og træk. Derudover er de nemmere at rengøre og kan også kombineres med et tear-off-magasin til racerbrug. Hvis terrænet bliver mere ru, eller du vil køre de hoppende og faldende downhill-lines i bikeparken, er en fullface-hjelm nok den bedre løsning. Den giver stærk beskyttelse hele vejen rundt, men er mindre velegnet til touring på grund af manglende ventilation. Hvis du vil have både i pose og sæk, kan en modulær fullface-hjelm være det perfekte kompromis. Før du kører flowtrails, eller ved transportetaper, lægger du blot hageskinnen i rygsækken, og når sværhedsgraden øges, monterer du den på hjelmen igen. Hvis du kører i stejlt terræn med en fullface-hjelm, bør du altid kombinere den med MTB-goggles. Sammen giver hjelm og goggles ideel beskyttelse af ansigtet. Da brillen er forbundet til hjelmen via stroppen, er den også nemmere at tage på og af. I regn og våde forhold beskyttes ansigt og øjne mod for meget mudder.

Ekstra robust: Ligesom enduro- og downhill-cykler samt beklædning og beskyttelsesudstyr er mere robuste, bør MTB-sko til gravity også være udviklet til holdbarhed og beskyttelse. Det opnås enten med lave sko eller ankelsko for ekstra sikkerhed. Ydersålen bør være tunet til en særligt stor kontaktflade mellem flade pedaler eller klik-pedaler med et stort bur. Det opnås som regel på de tilgængelige skomodeller til enduro og downhill med et godt lag gummi med et negativt eller gribende klodsmønster. Sålerne på sko til klik-pedaler har som regel en speciel styring i cleat-området, der letter til- og frakobling på trods af den solide forbindelse. Sålens forreste og bageste kant bør være affaset for mere komfort ved gang. Længere oppe er hæl og tåkasse på en god gravity-sko forstærket for beskyttelse. I bedste fald understøttes mellemfoden af en stor, polstret tunge. De fleste sko har en velcrolukning, der yderligere fastgør skoen ved mellemfod eller ankel. Men indersiden af en velegnet MTB-sko skal også være tilpasset den hårde kørestil. Til det bruges komplekse mellemsålsystemer, som absorberer stød og giver skoen stivhed.

Enduro er en seriøs form for gravity-mountainbiking, der er blevet stadig mere populær i de senere år. En af grundene til det er alsidigheden i mountainbikes og udstyr, som også er bydende nødvendig på rigtige enduro-stier. En enduro-sti er en kombination af udfordrende opkørsler og stejle nedkørsler krydret med spring, drops og andre forhindringer. Terrænet er desuden spærret med sten eller blotlagt og gennemvævet af rødder. Derfor bør enduro-gravity-ryttere have en gennemført køreteknik, en god fysisk form og masser af mod.

Målestokken for køreevner og dermed den hårdeste MTB-gravity-disciplin er downhill. Banerne har en konstant stejl hældning og er desuden spækket med meget høje spring, såkaldte big hits, drops, gaps, f.eks. road gaps, tables, stejle berms, rock gardens, rodebede og mere. Rytter og udstyr skal kunne modstå ekstreme kræfter, hvorfor en DH-cykel og tilhørende beskyttelsesudstyr som fullface-hjelm og beskyttere kraftigt anbefales.

Når det gælder krævende kørsel med masser af gravity, skal en enduro-cykel kunne klare en masse. Sådanne stabile mountainbikes, lavet af aluminium eller ekstra let karbon, er som regel fuldt affjedrede og har omkring 150-170 mm affjedringsvandring fortil og omkring 140 mm bagtil (den brugbare affjedringsvandring afhænger af baghjulets linksystem). Den nødvendige fremdrift leveres ofte af 1x11-12-gears-drivsystemer med et særligt stort kassetteområde, så du kan komme op ad bakke for egen kraft. En anden ekstremt populær feature er højdejusterbare dropper-sadelpinde. De giver dig mulighed for at træde komfortabelt, samtidig med at der er benplads nok til nedkørslen.
Hvad er ellers vigtigt på nedkørslen? Kraftfulde bremser, selvfølgelig – mange gravity-enduro-cykler bruger firestemplede skivebremser i kombination med 200 mm bremseskiver fortil og 180 mm bagtil.
For at sikre, at både acceleration og opbremsning overføres optimalt til jorden, og at selv høje drops kan klares, har enduro-cykler brede og stærke 27,5" (650B) eller 29" hjul.
Disse ruller på dæk med højt volumen, et markant spike-mønster og en forstærket karkasse.
På trods af disse imponerende ydelsesegenskaber opnår enduro-mountainbikes ofte en relativt lav vægt på omkring 14 kilo. Det betyder, at de stadig er lette at træde op ad bakke, adrætte på fladt terræn og allerede minder om en freeride- eller downhill-cykel, når man kører ned ad bakke med stikontakt.

Lige så fantastisk downhill-mountainbikingaktionen og de høje hastigheder på nedkørslerne er, lige så utrolige ser de mountainbikes ud, der bruges i dag.
Stel og konstruktion er ekstremt stabile til høje, lange spring eller hårde rock gardens. Når man ser på geometridataene – herunder særligt stejle sæde- og styrrørsvinkler – bliver det hurtigt klart, at disse fuldt affjedrede gravity-cykler er 100 % designet til downhill-mountainbiking ved høj hastighed.
Banen er fyldt med ryttere, wall rides, ekstreme spring og drops. For at kunne klare de opståede kræfter har du brug for masser af affjedringsvandring. På forhjulet har downhill-cykler som regel op til 200 mm og på baghjulet mindst 190 mm. Vandringen bagtil afhænger primært af kombinationen af den anvendte bagdæmper og stellets bagerste affjedringskinematik.
Med en gennemsnitlig hældning på 20 %, som f.eks. på DH-banen i Leogang, er et højt gearudvalg ikke nødvendigt. De for det meste 1x7-10-gears bagskiftesystemer er udstyret med små, trinvise kassetter og designet til holdbarhed.
For at sikre, at du kan standse pålideligt selv i den mest ekstreme gravity-mountainbikingdisciplin, er downhill-cykler udstyret med særligt kraftfulde 4-stemplede skivebremser og en bremseskivediameter på mindst 200 mm. På moderne DH-mountainbikes overføres kraft og acceleration af ekstremt stærke 27,5" eller 29" hjul lavet af aluminium eller karbon. Disse hjul er ofte monteret med grovmønstrede dæk med specielt forstærkede karkasser for stabilitet og holdbarhed.
Gravity-cykler til downhill-brug muliggør høj hastighed på teknisk krævende stier og lange spring med masser af airtime. Opkørsel er kun muligt i meget begrænset omfang på grund af det lave gearudvalg og vægten, der ofte overstiger 16 kg.

Hvilken MTB-rytter har ikke oplevet det: Du kravler op ad en bakke på din enduro-MTB med maksimal anstrengelse og tænker: Nu stiger jeg altså af. Kun få øjeblikke senere er alt glemt takket være adrenalinkicket og flowet. Eller på en varm sommerdag rækker liftkøen i bikeparken helt ud til parkeringspladsen – så er det ofte tid til at køre hjem igen. Hvad med MTB'er, der kan køre op ad bakke næsten lige så hurtigt og ned ad bakke lige så let som en meget let motocross-cykel? Fuldt affjedrede el-mountainbikes til enduro og downhill kan tilbyde netop det. Og det er ikke det hele: de kan stadig køres i næsten alle aldre hele året rundt – mountainbikeparkkørsel selv om vinteren ����. E-enduro-MTB'er gør krævende bjergture mulige, og e-downhill-cykler gør freeride-ture attraktive (igen), især for teknisk dygtige, men mindre veltrænede ryttere. Elektriske enduro-cykler bliver også generelt mere og mere populære, da de har nok potentiale til de fleste kørestile og stadig kan hjælpe dig på ret lange ture med elektrisk motorstøtte. Alle modeller har naturligvis fuld affjedring med en bagdæmper. En positiv sidegevinst ved den høje totalvægt (20 kg og derover): Takket være den øgede fjedrede masse og den slappe geometri holder disse elcykler altid jordkontakt og ruller særligt jævnt og lydløst på stien ved nedkørsel. Rytteren kan koncentrere sig mere ubesværet om styring og opbremsning. Alle højkvalitets-e-MTB'er bruger i dag midtermotor-konceptet, hvilket har en positiv effekt på cyklens balance i luften. Desuden løfter forhjulet sig ikke ukontrolleret på opkørsler. Motorerne overbeviser med en spidseffekt på op til 800 watt og understøtter dig løbende med 250 watt.

Med gigantiske drops og i ekstreme tilfælde endnu højere spring skal alle MTB-komponenter på enduro- og downhill-cykler være særligt solide. Men det er også det massive og robuste udseende, der gør gravity-MTB'er så tiltrækkende for mange ryttere. Bremserne skal også levere brutal kraft uden at fade på lange nedkørsler. Det giver højere vægt. Superveltrænede enduro-ryttere bider tænderne sammen i sådan et tilfælde og skubber op ad bakken eller går endda et par meter, hvis nødvendigt. Det kan dog være virkelig nervepirrende på længere ture. Du tænker: Hvorfor fortæller de mig det her, jeg kører jo downhill, og så tager vi liften op! Ja, man skulle måske tro, at det ved downhill takket være tyngdekraften ikke rigtig betyder noget, hvor tung cyklen er. Men spørgsmålet er: hvordan er massen fordelt, og hvor effektivt fungerer affjedringen?

Affjedringsopgraderinger er interessante til downhill- og enduro-mountainbiking for bedre at dæmpe hovedparten af massen, den fjedrede masse. Til dette formål er affjedringsforgafler og -dæmpere af høj kvalitet præcist justerbare. De tilbyder som regel f.eks. separat justerbar high-speed- og low-speed-kompression og -rebound-dæmpning (hurtig og langsom kompression og rebound), men også fjedre og dæmpningskomponenter med lavere friktion. Affjedringsdele til enduro-MTB'er i den høje ende har som regel stadig en pro-pedal-kompressionsdæmpning eller platformindstilling for mindre energitab på lange opkørsler og transportetaper. Affjedringselementet er enten luft for mindre vægt og hurtig justering eller stålfjedre for maksimal holdbarhed og en ekstra lineær affjedringsfølelse. Dual-crown-forgafler, standarden på DH-cykler, fås også "travel-reduceret" (170-180 mm) til aggressiv enduro-mountainbiking, hvilket er et stærkere alternativ til stier med større drops og spring. Men bagaffjedringen kan også forbedres med en ny bagdæmper. En moderne luftdæmper til DH og enduro er stadig relativt let sammenlignet med stål og har mange eksterne justeringsmuligheder til ændringer undervejs på stien. Men det er ikke det hele: rigtige tunere kan også optimere den interne opsætning – nøgleordet er shim stack. Brug en dæmper med stålfjeder, hvis du vil have en særligt holdbar og vedligeholdelsesfri version til hardcore-terræn. Med progressive letvægtsfjedre kan du dog også nemt forbedre ydelsen af en coil-dæmper. Afhængigt af kørestil eller rytterens vægt anbefales en piggyback-dæmpermodel (med oliereservoir), så olien i dæmpningskredsløbet kan strømme hurtigt og uden at skumme (overophedning).

Som med alle MTB'er er hjulenes roterende masse også interessant for DH og enduro. Den kan reduceres med aluminium og især med hjul med karbonfælge. Hvad angår hjulstørrelse, har 27,5" etableret sig, men 29" bliver også mere interessante afhængigt af stel og forgaffel, rytterstørrelse og stier. De giver en større dækkontaktflade, højere traction og alligevel bedre overrulningsegenskaber. Karbonfælge er heller ikke længere en sjældenhed inden for gravity-sport, men aluminium udgør også et solidt grundlag. Almindelige fælgbredder ligger omkring 30 mm. Hjulene er som regel udstyret med nav med højere flange og 32 eger fortil og bagtil som standard for at optimere egevinklerne for lateral stivhed. Det er også vigtigt, at de nye hjul passer til cyklen. Forgaflerne og stellene på de aktuelt tilgængelige enduro-MTB'er er som regel kompatible med 15x110 mm gennemgående aksler fortil og 12x148 mm gennemgående aksler bagtil, på downhill-cykler er det 20x110 mm / 12x148 mm boost eller 20x110 mm boost og 12x157 mm. Hjulene er tubeless-ready. Og hvad har du ellers brug for til tubeless – de rigtige dæk!

Sammenlignet med de andre MTB-discipliner er disse dæk på op til 2,6" naturligvis bredere og udstyret med et langt mere markant klodsmønster. Ud over forskellige størrelser fås der også specielle versioner, f.eks. til hårde overflader med masser af løse sten eller mudder og våde forhold. Det er også almindeligt på gravity-MTB'er at bruge forskellige dæk, f.eks. en lettere model fortil, optimeret til greb i sving samt på off-camber-stræk, og et centermønster, der bringer bremsekraften optimalt ned på jorden. Som modstykke kan et lettere rullende dæk med bedre punktering- og gennemslagsbeskyttelse monteres på fælgen bagtil. Specialister bruger også klods-skærere og skaber deres egne mønstre. Konstruktionsmæssigt er udvalget meget bredt. På den ene side er der relativt lette, foldbare tubeless-versioner med lidt mindre sidevægs- eller punkteringsbeskyttelse, og på den anden side er der superstabile, men også tunge wire-dæk med massivt forstærkede sidevægge. Men da dækkene også skal absorbere stød, og de ved lavt tryk trods alle forstærkninger ikke længere yder tilstrækkelig punkteringsbeskyttelse, er dækindsatser eller multikammer-luftsystemer ofte nødvendige for at undgå punkteringer.

På trods af alle lettvægtsforanstaltningerne vejer en moderne downhill-cykel, selv med karbon-hovedstel, omkring 16 kg. Denne vægt og rytterens masse skal også bremses ned før de snævre sving eller endda hårnålesving. Hvis dine bremser er for svage, bør du tjekke, om der er monteret mindst 200 mm bremseskiver fortil og bagtil. Hvis bremsekraften stadig ikke er nok, kan du bruge 220 mm skiver som sidste udvej. På downhill-cykler er firestemplede skivebremser standard, men på enduro-cykler er der nogle gange kun monteret tostemplede bremsesystemer. Ved at opgradere til 4 stempler kan du forbedre bremseydelsen ganske betragteligt. Et helt nyt bremsesystem kan også være interessant, da disse som regel har bedre varmeafledning og dermed større modstand mod fading takket være CNC-bearbejdet aluminium og optimerede bremseklodser. De bremsesystemer af højere kvalitet tilbyder som regel også rigelige justeringsmuligheder på bremsegrebet.

Til sidst fokuserer vi på at optimere cockpittet. Moderne CNC-fræsede aluminiumsfrempinde er lettere og kan være kortere og stivere i kombination med brede styr. Nye modeller tilbyder ofte bredere styrunderstøttelse selv i direct-mount-versionerne og klemmer i stigende grad på 35 mm diameter for øget styrke. I kombination med de op til 800 mm brede, "fleksible" styr resulterer det i en høj grad af styrke uden for meget stivhed, hvilket giver en mere skånsom "komfort" for leddene. Højere styrke og fleksibilitet er mulig takket være de optimerede rørvægtykkelser. Det kan opnås endnu bedre med karbon end med aluminium på grund af fibrenes orientering.